DJM vært for nordisk konference
Fra i dag, onsdag, er DJM i Aalborg vært for NERD, Nordic Elaboration of Rhythmical Didactics – en tredages konference om rytmisk guitarpædagogik. Her mødes guitarundervisere fra musikkonservatorier og anden musikundervisning i den nordiske region til oplæg, vidensdeling, debatter, networking, jamsessions m.m.
På programmet er bl.a. oplæg om at improvisere uden at fokusere på skalaer; om forskellen på at akkompagnere en sanger eller en instrumentalist; om best practice for at introducere begyndere for blues/rock-improvisation – og meget andet.
Konferencen samler og præsenterer forskellige pædagogiske erfaringer med rytmisk guitarpædagogik fra hele det nordiske og baltiske område. Konferencen, der også tidligere har været afholdt på DJM i Aalborg, ledes af docent Marin Granum, DJM.
Alle nyheder