Åben masterclass med Lise de La Salle, klaver

Lise de la Salle er en af sin generations førende franske pianister. Hun kommer til Aarhus for at give koncert i Musikhusets koncertrække  “Verdens vigtigste værker”, hvor internationale solister i topklasse fortolker nogle af klaverlitteraturens største værker.

I forbindelse med Aarhus-besøget giver hun en masterclass for de klassiske klaverstuderende ved Det Jyske Musikkonservatorium. Alle interesserede er meget velkomne.

Program

17:30 Beining Liu: Debussy – Images, Book I
18:15 Daniel Ahring: Charles-Valentin Alkan – Étude in A minor (without opus number) and Le Festin d’Ésope, Op. 39, No. 12.
19:00 Bernardo Matos: Liszt – Eroica Étude
19:45 Albin Axelsson: Beethoven – Piano Sonata Op. 109, first movement

Lise de la Salle

Med en international karriere i mere end 20 år, prisbelønnede indspilninger på pladeselskabet Naïve og koncerter verden over har den franske pianist Lise de la Salle markeret sig som en af sin generations mest spændende kunstnere. Hendes spil forener følsomhed, modenhed og virtuositet. En anmelder fra Washington Post skrev begejstret: »Under store dele af koncerten måtte publikum huske at trække vejret.«

Lise de la Salle har optrådt med nogle af verdens førende orkestre, heriblandt Chicago Symphony Orchestra, Los Angeles Philharmonic, London Symphony Orchestra, Münchner Philharmoniker og Orchestre de Paris. Hun har samarbejdet med en lang række fremtrædende dirigenter, blandt andre Herbert Blomstedt, Fabio Luisi, Antonio Pappano og Semyon Bychkov.

Hun er en efterspurgt solist på internationale koncertscener og har optrådt i prestigefyldte koncertsale som Musikverein i Wien, Concertgebouw i Amsterdam, Berliner Philharmonie og Wigmore Hall i London samt ved toneangivende festivaler som Verbier Festival og Festival de La Roque d’Anthéron.

De la Salle spiller koncert søndag den 15.11. kl. 15.00 i Lille Sal, Musikhuset Aarhus – i et program udelukkende med Liszt-værker, bla. den store h-mol sonate. Se mere her.

Alle events

0 resultater