Pædagogik (ny)
Pædagogik
Hovedfaget Pædagogik retter sig mod studerende, der ønsker at kvalificere sig til et professionelt virke inden for undervisning, læring og musikpædagogisk udvikling.
Faget har fokus på sammenhængen mellem musikalsk og kunstnerisk praksis samt pædagogisk refleksion og handling. Der arbejdes med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning for forskellige målgrupper og i forskellige læringskontekster gennem egne praksisforløb og observation af andres undervisning. Relevant forskning, teori og metode inddrages som grundlag for analyse, refleksion og faglig udvikling.
Undervisningen tilrettelægges som en kombination af praktik, holdundervisning og gruppearbejde.