Aarhus Kammermusikfestival: Artist talk med Den Danske Strygekvartet
Kom helt tæt på Den Danske Strygekvartet. Hvordan arbejder et af verdens førende kammermusikensembler egentlig med musik, samspil og kunstneriske idéer?
Til denne Artist Talk inviterer Den Danske Strygekvartet publikum med ind bag musikken til en nærværende samtale om livet på scenen og bag kulisserne. Undervejs vil der være mulighed for selv at stille spørgsmål.
Arrangementet er gratis.
Aarhus Kammermusikfestival
Koncerten er en del af Aarhus Kammermusikfestival 2026, der igen i år præsenterer nogle af de mest markante navne fra den danske og internationale musikscene, med fokus på unge profiler.
DJM er partner ved festivalen. En underviser og en række nuværende og tidligere studerende medvirker ved de fleste koncerter. Søndag kl. 12.30 er der koncert med to ensembler fra DJM, der vandt konservatoriets interne kammermusikkonkurrence i februar.
Du kan vælge at købe billet til de enkelte koncerter eller partoutbillet og få det hele med.
Læs mere om Aarhus Kammermusikfestival og om de enkelte koncerter på festivalens hjemmeside: www.aarhuskammermusikfestival.dk