Stor hjerneforskerkongres til DJM
Aarhus og Det Jyske Musikkonservatorium skal huse en stor international videnskabelig kongres om hjerneforskning og musik. Kongressen bliver afholdt d. 19. til 22. juni 2020, en del af programmet afvikles på Det Jyske Musikkonservatorium i Musikhuset Aarhus.
Konferencen overordnede tema er ”Connecting with music across the lifespan”, og den henvender sig til fagfolk og studerende inden for både det medicinske og det musikalske fagområde. Programmet vil omfatte forelæsninger, symposier, postersessioner og en præ-konference-workshop. Desuden vil der være networking, koncerter, jamsessions m.m.
Konferencen afholdes af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Music in the Brain, MIB, og Mariani Foundation for pædiatrisk neurologi, i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune. MIB er et tværfagligt center under ledelse af forskningsprofessor ved musikkonservatoriet, Peter Vuust. MIB og Mariani Foundation har netop inviteret til konferencen internationalt, både bidragsydere og deltagere.
Besøg konferencens hjemmeside.
Videoen blev blokeret
Videoen kan ikke vise, da du ikke har givet tilladelse til at websitet må bruge marketing-cookies.