Masterclass-koncert – saxofon

Saxofonduoen Duo Nedremo/Abelseth har fordybet sig i norske musiktraditioner og skabt koncertkonceptet “Stedbundet”. Denne efterårssæson samarbejder de med den japanske saxofonist Kazuya Kato og bringer norske, japanske og danske musiktraditioner sammen i en række koncerter i Norge, Japan og Danmark.

Projektet lægger vægt på at tilpasse musikken til stedets kultur og traditioner. Målet er at udforske og fremhæve norske musiktraditioner i samspil med japanske og danske elementer.

Samarbejdet søger at inspirere til kreativ udveksling og nyskabende musikalske møder, hvor musikken fungerer som brobygger mellem kulturer og skaber varige forbindelser mellem musikmiljøerne i de tre lande.

Inden koncerten er der masterclass med Kato og workshop med Abelseth fra kl. 9 til 16 for konservatoriets saxofonstuderende. Andre interesserede er meget velkomne til at overvære både masterclass og workshop. Se mere her.

Saxofonisterne Anja Nedremo og Anders Abelseth er begge fra Norge og har begge studeret ved bl.a. Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Nedremo underviser i dag på konservatoriet. Kazuya Kato har tidligere besøgt Det Jyske Musikkonservatorium med både masterclass og koncert.

Koncerten er gratis, og du kan bare møde op uden billet. Kom i god tid.

Alle events

0 resultater