Filmkoncert på Dansk Talentakademi
Filmpoesi møder nykomponeret musik
En helt særlig aften, hvor film og musik smelter sammen, når filmlinjen fra Dansk Talentakademi og førsteårsstuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro præsenterer deres fælles filmkoncert. Her mødes poetiske stumfilm og nykomponeret musik i et samspil fyldt med overraskelser.
Eleverne på Dansk Talentakademis filmlinje har haft besøg af instruktøren Sofia Rosenzweig, som har givet dem indsigt i filmpoesi og stumfilm, hvilket har inspireret dem til at skabe korte, poetiske film – helt uden brug af lyd.
Musikerne fra Det Jyske Musikkonservatorium laver deres egne musiske fortolkninger af filmene, som bliver præsenteret for første gang til koncerten. De studerende spiller deres egen nykomponerede musik til filmene. Det er første gang, film og musik mødes, så publikum får en helt unik oplevelse!
Med koncerten får du et indblik i, hvordan musik kan omforme og fortolke visuelle fortællinger, og hvordan kunstnere fra forskellige discipliner kan samarbejde om at skabe helt nye oplevelse.
Program
– 19:30 Dørene åbner – der vil være salg af øl og vand
– 20:00-21:00 Filmkoncert
– 21:00-21:30 Talk/Q&A – Kort samtale mellem eleverne fra DTA og DJM, hvor de deler tanker om processen.
Publikum kan også stille spørgsmål.
Gratis adgang – alle er velkomne! Men tilmeld dig gerne her: https://llk.dk/lu5rvf