RMB-show
En helt ualmindelig onsdag aften i Musikhusets rytmiske sal med et musikalsk mega-show med trommer, dans, sang og musik.
Hele showet er komponeret og koreograferet af studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium og bringer dig ud i alle rytmiske afkroge.
Omkring 20 studerende fra uddannelsen Rytmisk Musik og Bevægelse, RMB, er på turné med dette show, som de har arbejdet intenst med gennem hele ugen op til turnéen. Det bliver et brag af en bevægelig koncert, når de studerende folder alle talenter ud og sørger for, at musikken og dansen smelter sammen og går op i en højere enhed.
De studerende skriver selv om showet:
Vidste du godt, at et menneske kan opretholde sin opmærksomhed i kortere tid end en guldfisk kan? Opmærksomhedsøkonomien buldrer, digitale instanser trækker i os fra alle retninger, og skærmtiden overgår mennesketiden. Lad os møde hinanden, lad os se hinanden, og lad os sammen lære at begå os i en verden, som bevæger sig i et tempo, hvor selv en guldfisk har svært ved at følge med.Velkommen indenfor i varmen!
(Første show afvikles allerede kl. 13.00.)
Billetpriser:
Almindelig: 90 kr
Studerende med studiekort : 70 kr
Grupper på minimum 10 personer: 70 kr
Børn under 12 år gratis