Åben Langgaard maserclass

Op til den årlige Rued Langgaard-konkurrence i Koncertkirken i København d. 4.-5. maj er der denne lørdag åben masterclass på DJM i Aarhus. Her er der fokus Langgaards sange. 6 sangere og 5 pianister vil blive guidet igennem Langgaards univers af to Langgaard-specialister, pianisten Berit Johansen Tange og sopranen Signe Asmussen, sanglærer ved DJM.

Den åbne masterclass afholdes fra kl. 10 til 16, og alle er meget velkomne.

Masterclassen er én ud af flere, som i disse uger afholdes på de danske konservatorier op til den årlige Langgaard-konkurrence i maj. Pianister, sangere, strygere og organister får her mulighed for at stifte bekendtskab med den kontroversielle danske komponist Rued Langgaard, som der de senere år har været en stigende interesse for. Det sker under kyndig vejledning af Langgaard-eksperterne Berit Johansen Tange (klaver), Signe Asmussen Manuitt (sang), Gunvor Sihm (violin), Birgitte Ebert & Philip Mazanti Schmidt-Madsen (orgel).

Alle events

0 resultater