Releasekoncert – Nørager-Jensen Duo: Sunflower

Pianist Niels Nørager og saxofonist og DJM-professor Jens Chr. “Chappe” Jensen har spillet sammen i mange år i forskellige konstellationer og sammenhænge, bl. a. med Interplay Jazz Quartet. De senere år har de især dyrket duo-formatet, som er friere og åbner for andre muligheder.

Duoen spiller Niels Nøragers stemningsfulde og melodiske kompositioner, og musikken bevæger sig inden for den nordiske, lyriske tone.

I anledning af duoens nye album “Sunflower” inviteres alle interesserede til en lille release-koncert med Nørager-Jensen Duo samt et lille glas.

Albummet er optaget i Lukas-kirken i Aarhus og udkommer på Norland som rent digtalt album, der kan downloades på alle streamingtjenester fra d. 22. september.
En smagsprøve fra albummet – titelnummeret “Sunflower” – ligger allerede til streaming her.

DJM-lydtekniker Henrik Winther Hansen står for optagelse og produktion.

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events