New Music for Strings Festival 2023: Nordens Lys

Kan musikken indfange oplevelsen af det særlige nordiske lys?
Oplev nye værker skrevet af nordiske komponister, heriblandt en verdenspremiere med inspiration fra H.C. Andersens eventyr.

Værker af Kaija Saariaho, Josué Blanco Balaguer og Eli Tausen á Lava.

Medvirkende

Lena Kildahl, fløjte
Patricia Martín Gonzales, klarinet
Anna Jalving, violin
Henrik Brendstrup og Isabel Gehweiler, celli
Studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium

New Music for Strings

Det Jyske Musikkonservatorium har siden 2016 været samarbejdspartner ved den årlige New Music for Strings Festival, som skaber et tværfagligt rum for ny musik for strygere, hvor spilletekniske og kompositoriske udfordringer befrugter hinanden.

Festivalen 2023 har fokus på ”Lyd som billede”. Hvad sker der, når kunstnere fortolker lyd i billedlig form? Kan musik overhovedet “oversættes” til billedkunst, eller omvendt? Disse spørgsmål belyses gennem en række offentlige koncerter og foredrag.

Se mere om de tre offentlige (og gratis) foredrag d. 24., 26. og 27. august kl. 16 her.

DJM lægger hus til tre af festivalens koncerter, og der medvirker DJM-studerende ved de fleste af koncerterne. Ligeledes er der workshops for DJM’s studerende, bl.a. med to af musikerne fra den berømte Emerson String Quartet.

Se en samlet oversigt over hele festivalens program her.

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events