Electronic Music & Art

Den måske lidt oversete elektroniske musikscene blomstrer i Aalborg, blandt andet gennem uddannelseslinjen Elektronisk Lyd og Musik på Det Jyske Musikkonservatorium.

Ved koncerten kan publikum opleve mangfoldigheden i miljøet gennem elektronisk musik med fire forskellige kunstnere, som bl.a. har forskellig kulturel baggrund. Musikken bliver suppleret af visuals ved visuel kunstner Sidse Rebien, der hermed bidrager til en stor oplevelse denne aften på AbZalon Event Factory i Absalonsgade i Aalborg – inkl. udendørs bar og Outdoor Food i den danske sommeraften!

Medvirkende

Davide Salvadore (Italy)
Mike Paar (South Africa)
Afgang (Denmark)
Tækno Jens (Denmark)

Davide Salvadore og Mike Paar er begge udenlandske studerende på den elektroniske uddannelse på konservatoriet i Aalborg. ”Tækno Jens” dimitterede fra uddannelsen sidste år og læser nu videre i Aarhus, og ”Afgang” er en af de mange kunstnere, der for tiden gør sig gældende på den aalborgensiske elektroniske scene.

Koncerten er arrangeret af 2. års studerende på Elektronisk Lyd og Musik-uddannelsen, som led i faget Entreprenørskab. De studerende har fordelt opgaverne med PR, booking, budget osv. imellem sig og har også støttet og suppleret hinanden undervejs. Sophia Sagaradze er underviser for holdet.

Dørene åbner kl. 18. Frem til kl. 21 er entréen 50,- kr. herefter 80,- kr.

Alle events