AM før og nu

En interview-samtale mellem Jette Rymer (JR), årgang 1972, Marie Louise Møller Foged, (MF), årgang 2020, og Andreas Nørgaard (AN), årgang 2021.

Hvorfor valgte I AM?

JR: Jeg havde været på forskolen til konservatoriet med violin som hovedfag og ville gerne fortsætte. Men som violinist kunne man dengang kun komme ud enten som orkestermusiker eller som privat eneunderviser. Det kunne jeg ikke overskue. Rektor Tage Nielsen opfordrede mig så til at søge ind på den nye AM-uddannelse. Det interessante ved den nye uddannelse var bredden – og muligheden for hele fem instrumentalfag, hvis man ville det. Jeg kunne se mulighederne på musikskolerne og ikke mindst Steinerskolerne, som jeg selv kom fra. Jeg var fra starten klar over, at jeg gerne ville undervise, men ikke som gammeldags spillelærer.

MF: Jeg kendte slet ikke uddannelsen! Jeg vidste bare, at der var klassisk og rytmisk på konservatoriet. Jeg gik på MGK, nutidens forskole, da både AM og RM (Rytmisk musiker) uddannelserne kom ud på musikskolen og spillede den samme aften. Jeg kunne bare mærke, at der var noget ved de der AM’er, der tiltrak mig; der var dét med koret, og de var lidt skøre på en anden måde end RM’erne. Jeg havde egentlig tænkt mig at læse Musikvidenskab pga. bredden med kor, sammenspil osv. – men det gik op for mig, at alt dét havde AM-uddannelsen, bare uden al læsningen!

AN: Jeg er rytmisk pianist og havde også arbejdet lidt som organist. Jeg vil gerne arbejde i kirken men ikke kun med traditionelt orgelspil, også meget gerne med rytmisk musik og med mennesker og musik, fx som korleder og som underviser. Jeg lærte AM at kende via en studerende på AM og fandt ud af, at det passede perfekt til det, jeg gerne ville med musik.

Hvad var det for en uddannelse I mødte – i 1972 og i dag?

JR: Det var helt nyt for mig at vi skulle lave materiale for alle aldersgrupper, og at vi skulle introducere det i praksis. Vi havde både kor og orkester, og vi skulle forholde os pædagogisk til det hele. Vi blev introduceret til udviklingspsykologi og skulle så selv parre det med det pædagogiske. Det var en helt ny verden og noget helt andet end den klassiske konservatorieuddannelse. Man skal huske, at også AM-uddannelsen var mest klassisk i starten. Men konservatoriet indrettede et laboratorium med el-klaverer, hvor vi fik holdundervisning i rytmisk klaver, det var også helt nyt og meget spændende.

MF: På 1. år havde vi kor, både rytmisk og klassisk, på 2. år kom det instrumentale med, orkester- og band-ledelse, og her på 3. år er det meget det pædagogiske med børn og unge. Det er spændende at komme omkring det hele, ikke mindst efterskolepraktik, som dog blev noget amputeret pga. corona. Men det var alligevel rigtig fedt, vi havde både band og kor med de unge efterskoleelever, og jeg fandt ud af, at jeg selv har god sans for netop at lede band og sangskrivning, som jeg rigtig gerne vil arbejde med. Med den nye studieplan i 2019 er der desuden kommet en masse valgfag til, så man i højere grad selv kan forme sin uddannelse.

JR: Fra min tid husker jeg kun, at jeg har været ude at se en folkeskoleklasse. Jeg fik ikke lov til at lave andet med dem end at spille til et par sange på guitar. Men jeg oplevede alligevel også stor frihed i uddannelsen. Jeg er selv Steiner-elev og havde spillet nærmest hele mit liv, både violin, blokfløjte, klaver og guitar. Da jeg blev spurgt fra Steinerskolen, om jeg ville overtage deres kor, fik jeg lov til at bruge 10 timer om ugen på dét som praktik i uddannelsen. Jeg havde et kor på 60 unge mennesker, et børnekor og et blokfløjteorkester, blokfløjtetimer og musikpædagogik i klasserne. Og det var tilmed lønnet.

AN: Jeg mødte en uddannelse, der giver mig den brede profil, som jeg rigtig gerne vil have. Jeg er ikke så meget til specialisering, fx som rytmisk pianist. Jeg ville savne at blive bedre som korleder eller at spille nogle klassiske satser engang imellem. Og at få alle de pædagogiske overvejelser med. I mit arbejdsliv vil det pædagogiske givet vis komme til at fylde en del, og det er jeg meget bedre rustet til som AM’er, end hvis jeg havde brugt tiden på at blive endnu bedre til rytmisk klaver.

MF: Det er os, der har accepteret, at vi skal være undervisere bagefter. Mange af dem der går på RM drømmer om at komme til at spille på de store scener, men der er ikke plads til alle, og mange ender med at undervise på musikskolerne. Dér har vi som AM’er et forspring med de pædagogiske fag.

Jette, hvad har du så rent faktisk brugt din AM-uddannelse til?

JR: Jeg begyndte bl.a. med noget aftenskole, børnehave og børnekor, men Steinerskole-verdenen blev mit hovedspor, med al slags musik- og instrumentalundervisning, kor osv. fra de yngste til de ældste klasser. Senere har jeg udvidet med undervisning på seminarier og andre steder i musikpædagogik. For 15 år siden stoppede jeg på Steinerskolen og har siden lavet voksenkurser på seminarier m.m. Jeg har haft 40 fantastiske år, hvor jeg bl.a. har bygget to Steinerskolers musikundervisning op fra bunden med kor og alting, og det lever videre i dag i bedste velgående. Det har været fantastisk, og jeg kan slet ikke holde op, selvom jeg er over 70. Og jeg er ikke i tvivl om, at netop bredden fra AM-uddannelsen har været afgørende. Jeg kan ikke selv spille det hele, men jeg ved hvad det hele drejer sig om.

Marie og Andreas, hvad har I af drømme om jeres fremtid efter AM-uddannelsen?

AN: Noget af det, jeg gerne vil, er at være freelancer. Det giver en spændvidde, så jeg kan arbejde lidt med både kor og musikskolelever og spille selv, fx i kirkelige sammenhænge. Jeg laver ny musik til kirkebrug, det involverer mange frivillige, og her er det vigtigt med pædagogiske færdigheder. Lige efter 1. år startede jeg et nyt kor i Aarhus Bykirke, det er blevet en kæmpe succes med 65 korsangere. Mange oplever, at korsang ofte er alt for prestigefyldt, med optagelsesprøve osv., de vil bare gerne synge. Folk vil gerne være musikalsk aktive, men vi er oppe mod en kultur, hvor man skal være dygtig før man kan bruge sin musik til noget – ”X-faktor-kulturen”. Dén vil jeg gerne være med til at bekæmpe ved at give plads til mere folkelighed i musikken. Og jeg havde ikke kunnet starte det nye kor uden de pædagogiske overvejelser, jeg mødte allerede på 1. år, med både rytmisk og klassisk kor.

MF: Jeg drømmer om en tilværelse som freelance sanger og sangskriver, suppleret med nogle dage om ugen på en musikskole, MGK, efterskole eller højskole. Jeg har selv haft så mange gode undervisere, og det vil jeg gerne give videre. Jeg mener at sangskrivning mangler som fag på musikskolerne, det vil jeg gerne ud med, fx som sidefag til sang.

Allerede inden MGK skrev jeg musik i en kommerciel popstil, og det elsker jeg stadig at gøre. Som AM’er har jeg så lært at komponere og arrangere, fx for strygere – og at man som AM’er bare kaster sig ud i det! Jeg har undervist i børnehave allerede inden vi havde børnehavepædagogik; netop fordi vi har prøvet lidt af det hele, så føler man, at man har en ballast til at kunne klare rigtig meget.

JR: Vi mennesker ér jo musik. Det med at lave kor for mennesker, der bare gerne vil synge, uden at det skal være specielt prestigefyldt, det mener jeg er billedet på en AM’ers virksomhed. Jeg har ofte hørt: ”Jamen vi kan bare komme og synge hos dig, Jette, så føler vi, at vi kan noget”. Netop fordi vi fra bunden lærer en masse fag, ikke kun ét specialfag, som man kan blive vanvittig dygtig i, så kan vi rumme mennesker på alle niveauer og i alle aldre.

Hvad har overrasket jer mest ved at lytte til hinanden her i dag?

JR: At Marie og Andreas er så forskellige! Selvfølgelig var vi i min tid også forskellige personligheder, men vi var meget mere i en fælles strøm. Helt anderledes med Andreas, der arbejder i en kirkelig sammenhæng, og Marie som sangskriver inden for pop’en. Og begge står ved det med stor autencitet, det er dejligt at det ikke er ensrettet og skal være på en bestemt måde. Samtidig genkender jeg friheden ved, at man selv kan vælge sin egen vej ud fra den kæmpe bredde, der er i uddannelsen. Og freelancelivet kombineret med en eller anden form for fast udkomme giver netop mulighed for at forme sig selv og finde sin egen identitet.

MK: Det var interessant at høre hvad uddannelsen kommer af, nærmest som en pendant til lærerseminariet, som Jette fortalte om inden vi gik i gang med samtalen. Og at Jette kan spille både blokfløjte, guitar klaver og violin, det er helt vildt! Men samtidig fornemmer jeg, at mange af de grundsten vi har i dag – orkester, kor osv. – også var en del af uddannelsen dengang.

AN: De mange instrumenter overrasker også mig, det kan vi ikke i dag. Jeg ved ikke om det var en anden tid, eller om du bare var vildt dygtig, Jette?

JR: Vi havde alle sammen et hovedfag, mit var violin, men vi havde også alle guitar, blokfløjte, sang og klaver. Udover at afslutte de enkelte fag havde vi en stor afsluttende eksamen på to timer, som indeholdt en opgave, der var tilsendt på forhånd, med indstudering af et korværk med orkester, og herefter et interview på stedet.

MK: Eksaminerne er anderledes i dag. Efter 2. år kunne jeg vælge om jeg ville op i orkester eller bandledelse. Jeg skulle selv arrangere et nummer og indstudere det, og bagefter skulle jeg reflektere over, hvad der gik godt og skidt og hvorfor – det var rigtig fint.

En afsluttende bemærkning?

AN: Jeg har hørt om, hvordan det tit var i gamle dage, at man gik hos en spillelærer, men at det blev kedeligt, fordi læreren ikke kunne motivere eleven. Man kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det pædagogiske aspekt er – og det er vigtigt for musiklivet i det hele taget.

MK: Jeg har selv oplevet en meget vedholdende lærer, der hele tiden prøvede at finde noget, der kunne fange min interesse; hvis ikke det havde været for hende, var jeg måske helt stoppet med musikken.

JR: Jeg havde engang en elev på et almindeligt lærerseminarium, som egentlig ikke havde lyst til at være med i musikundervisningen, men som kom alligevel – ”fordi der ér sgu’ noget med jer musikere, I har et eller andet i øjnene og jeres måde at være på som gør, at I er tændte på noget.” Hun kendte musikere, som kunne begejstre en fuld sal med deres spil – men at formidle det til nogen, dét kunne de ikke. Vi kan blive nok så engageret i det musikalske og være vældig begavede, men det skal have dybde i det pædagogiske og i interessen for den, vi skal undervise. Så brænder det igennem!

(Interview v/ informationsmedarbejder Klaus Møller-Jørgensen, november 2022.)