730.000 til udviklingsprojekt om interpretation
Tilsagn om 726.300 kr.
Det Jyske Musikkonservatorium har fået tilsagn om 726.300 kr. til projektet ”The Art of Interpretation” fra Kulturministeriets pulje til kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Musikudøvelse er i lighed med fx skuespil og dans en fortolkende kunstart. Musikeren fortolker (interpreterer) en ofte afdød komponists nedskrevne noder. Især i klassisk musik hersker der en traditionstynget ærbødighed over for måden at fortolke de nedskrevne noder på. Projektet vil forsøge at frigøre interpretationen fra værkets traditionsbundne selvforståelse og opførelsespraksis og at anskue interpretation som en kunstart på lige fod med de skabende kunstarter.
Hvordan interpretation?
Hvordan opfører man værker af Bach, Brahms eller Stravinsky på den ”rigtige” måde? På Bachs tid var meget ikke nedskrevet, fx besætningen; på Brahms’ tid var notationen mere omfattende, og i det 20. århundrede blev notationen stadig mere detaljeret. Så hvad kan vi egentlig regne med at komponisten mener med det, der er noteret? Og skal man altid spille præcis hvad der står?
I nyere tid følger interpretationen af klassisk musik især to hovedspor: Dels en meget stringent nodetro og ”objektiv” fortolkning (”Werktreue”), dels en fortolkning, hvor man bevidst inddrager hvad vi i dag har af (begrænset) viden om tidligere tiders opførelsespraksis (Historically Informed Performance), fx antallet af musikere i Bachs kirke i Leipzig, eller bestemte instrumenters tekniske udformning på Brahms’ tid i Wien.
Dertil kommer stadig mere perfektionerede studieoptagelser, som understøtter en nul-fejls kultur og mere ensartede fortolkninger, og som bl.a. har ført til, at musikere er mere fokuserede end tidligere på at få alle noterede detaljer præcist med, på bekostning af autenticitet og indlevelse.
Det performative element
På gamle optagelser med fx komponisten Edward Grieg (1843-1907) ved klaveret kan man tydeligt høre, at han absolut ikke holder sig præcis til det, han selv har noteret i noderne. Han tog ikke sit ”komponist-geni” mere alvorligt, end at han kunne forholde sig frit til sin egen noterede musik.
Projektet ”The Art of Interpretation” vil rette opmærksomheden mod udøverens rolle og potentielle ejerskab i forhold til et givent værk. Hvad kan performeren se eller få ud af denne musik, og hvordan kan performeren re-aktualisere musik fra helt andre tidsperioder? Hvad sker der, hvis vi flytter fokus væk fra, hvad interpretationen har været til hvad den kunne blive og ser enhver opførelse som en unik manifestation af et givent værk?
Netop for en institution som Det Jyske Musikkonservatorium, der i høj grad uddanner udøvende kunstnere, er det performative fokus vigtigt. Yderligere er området underbelyst i forskningen og i sit teoretiske og metodiske grundlag. Med dette kunstneriske udviklingsprojekt tilføres der ny viden til området.
Selve projektet
Projektet løber over to år og inddrager flere faglige miljøer på DJM med primært fokus på klassisk klaver og slagtøj samt eksterne partnere, bl.a. Marion Reuter, lektor på Den Danske Scenekunstskole, og den verdensberømte koreanske komponist Unsuk Chin, hvis nye dobbeltkoncert for klaver og slagtøj bliver indstuderet og opført i forbindelse med projektet, i samarbejde med Aarhus Sinfonietta.
Projektet består bl.a. i at fremføre centrale værker for klaver og slagtøj og herigennem udforske de interpretationsmæssige potentialer i koncertrummet og i studieindspilninger, med særlig interesse for nye kunstneriske praksisser.
I arbejdet med værker, der blander klaver og slagtøj, undersøger projektet forskellene mellem de interpretationsmæssige tilgange i et instrumentarium med etablerede konventioner (klaveret) over for et instrumentarium i rivende udvikling (slagtøj). Det sker bl.a. ved hjælp af “kryds-transskriptioner” af centrale værker for de to instrumenter og gennem indstuderingen af Unsuk Chins dobbeltkoncert.
Et gennemgående element er et forum, hvor projektledelse, studerende samt interne og eksterne samarbejdspartnere mødes for at teste, diskutere og udvikle idéer og alternative strategier for en mere selvstændig interpretation. Her reflekterer alle involverede over de praksisbaserede elementer i projektet, og der opbygges et begrebsapparat til beskrivelse af interpretation.
Projektledelsen består af lektor i klassisk klaver Søren Rastogi, lektor i slagtøj Henrik Knarborg Larsen og docent i musikteori Lasse Laursen. Alle tre har omfattende erfaring med musikalsk praksis og med kunstneriske og pædagogiske udviklingsprojekter.
De kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet har efter 2021-ansøgnigsrunden tilsammen fået 7,9 mio. kr. til udvikling af i alt 17 projekter inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Mere info her.
Alle nyheder