Orkesterkoncert

Samarbejdskoncert med Randers Kammerorkester

Det Jyske Musikkonservatorium samarbejder jævnligt med professionelle ensembler og orkestre i form af fælles koncerter. Herigennem får de klassiske studerende erfaring med at spille orkestermusik på professionelt niveau.

Desuden samarbejder DJM med orkestre og ensembler om solistkonkurrencer, hvor de studerende konkurrerer om retten til at optræde som solist med et professionelt ensemble.

Ved denne samarbejdskoncert synger vinderen af solistkonkurrencen 2021, mezzosopranen Kirsten Voss, Wagners Wesendonck-lieder.
Desuden spiller vinderne fra konkurrencen i 2020, María Jimènez Pardo og Iván Gómez Alonso, musik af Franz Krommer, som erstatning for deres aflyste solistkoncert i 2020.

Koncerten gentages i Randers d. 10. april.

Program

Richard Wagner (1813-1883): Wesendonck-lieder
Solist: Kirsten Voss

Franz Krommer (1759-1831): Koncert nr. 2 for 2 klarinetter, op. 91 – 1. sats
Solister: María Jimènez Pardo og Iván Gómez Alonso

Jean Sibelius (1865-1957): Symfoni nr. 2, op. 43

Medvirkende

Studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium
Randers Kammerorkester
Dirigent: David Riddell

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events