Tuba-masterclasskoncert

Stor aften med det dybe messing

I første del af koncerten spiller studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium værker for tubakvartet.

I anden del får de studerende selskab af euphonium- og tuba-sektionerne fra Slesvigske Musikkorps, Prinsens Musikkorps samt Sønderjyllands og Aalborg Symfoniorkester. Det bliver et brag af af en messingkoncert!

Programmet byder på værker for euphonium- og tuba-ensemble, under ledelse af professor Miguel Moreno.

Masterclass

I dagene efter koncerten, d. 25. og 26. november, får de tuba-studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium eksklusiv undervisning af professor Miguel Moreno, såvel individuelt som i grupper.

Miguel Moreno Guna

Miguel Moreno Guna har spillet med en lang række orkestre, bl.a. Madrids Symfoniorkester, Israels Filharmoniske Orkester og Picardie Orchestra (Frankrig) m.fl. Og han har spillet med stjernedirigenter som Zubin Metha, Frühbeck de Burgos, Lorin Maazel etc.

Moreno har selv været chefdirigent for Symphonic Band of the R.C.S.M. fra Madrid, der vandt førstepræmien ved den 15. Israeli Youth Band Festival. Han var chefdirigent for Ateneo Musical y de Enseñanza Banda Primitiva de Llíria og vandt her førstepræmien ved den internationale bandkonkurrence “Ciudad de Valencia” i 2011. Han har derudover dirigeret en række andre orkestre og brassbands.

Moreno er grundlægger af og professor ved National Youth Orchestra of Spain. Han er uddannet i bandledelse fra ABRSM (Associated Board of the Royal Schools of Music) i London og PhD fra IE University samt æresmedlem af AETYB, den spanske sammenslutning af tuba- og euphoniumspillere.

Moreno underviser i dag ved C.S.M. i Valencia og er tidligere tubalærer ved R.C.S.M. i Madrid og Castellón.

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events

0 resultater