Special KONSert Aalborg

Denne koncert er en specialudgave af vores faste KONSert Aalborg-koncept.
Koncerten bliver streamet live, og de to acts har tilrettelagt koncerten således, at den egner sig netop til streaming.

Alle er naturligvis meget velkomne live – men også velkomne til at følge streamingen via konservatoriets Facebook- eller Youtube-kanaler:

https://www.facebook.com/musikkons.dk
https://www.youtube.com/channel/UC5cW89NvgWeU4kWNngUX4Lg

Program

19.00: Ex Tempore
Ex-Tempore udforsker de soniske muligheder i det rum, der skabes, når harpe og vokal møder elektronik. Vera Armbruster og Jon Trout ønsker at udvide opfattelsen af deres respektive instrumenter ved at udfordre lytterens forventninger om, hvordan mødet mellem harpe, fri improvisation og elektronik kan udspille sig. Ved at placere harpen og stemmen i en moderne kontekst, drevet af følelsesmæssig umiddelbarhed, improviserer de en lyd, der ligger i området mellem folkemusik og elektronisk ambient musik.

20.00: Danefae
“Bandet spiller fortrinligt, vokalen er flot, og det nordiske islæt giver et spændende udtryk” – sådan lød konklusionen fra heavymetal.dk’s anmeldelse af bandet, hvis debutalbum udkom i oktober. Danefae er en spirende og unik gruppe, som skiller sig ud på den danske rockscene. Med inspiration fra både den danske sangskat og metal-verdenen, rummer musikken noget for enhver smag i en kombination, der ikke høres mange steder. Lad dig fordybe i de store værker, og syng med på catchy omkvæd – Danefae er kommet for at blive.

Web: https://www.danefaemusic.com/
Instagram: https://www.instagram.com/danefae_music/
Facebook: https://www.facebook.com/danefaemusic
Anmeldelse af album: https://heavymetal.dk/anmeldelse/danefae-tro

Se hele KONSert-oversigten her.

 

Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.
Alle events