RODNET
Med hænderne begravet i mulden gribes der om rødderne til livets begyndelse.
Duoen Fylgje, der består af klarinet og sopran, undersøger i denne koncert dualiteten i det at være menneske.
Hvad er det, der gør os til de mennesker vi er i dag? Dette spørgsmål forsøger Fylgje at berøre i en kunstnerisk fortolkning, hvor der arbejdes med få sceniske virkemidler og der bliver spillet værker fra det klassiske repertoire af Vaughan Williams, Hildegard von Bingen, Olivier Messiaen mfl.
De to melodiske instrumenter udforsker kontrasterne mellem ordet og det ordløse, det aktive og det stillestående, det synlige og det usynlige, lys og mørke, sproget og vores erfaringer…
Medvirkende
Cathrine Breinholt, sopran
Sofie Kirk Østergaard, klarinet
– begge studerende ved det Jyske Musikkonservatorium.
Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.