Koncert med Tobias Dahl, orgel
Studerende i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium Tobias Dahl spiller på det store symfoniske orgel i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Koncerten er den næstsidste koncert i den store orgelkoncert-serie med alle Widors 10 orgelsymfonier i henholdsvis Vor Frue kirke, Aarhus domkirke og Musikhuset Aarhus i løbet af foråret 2022.
Program
Tobias Dahl: Orgelsymfoni No. 1
Charles-Marie Widor: Orgelsymfoni No. 5, op 42, 1
Tobias Dahl (1993-) er organist ved Skive Kirke. I sommeren 2021 blev han færdig som kirkemusiker fra Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus, og studerer nu videre på solistlinjen samme sted. Tobias Dahl er desuden aktiv som komponist og folkemusiker.
Sidste koncert i Widor-serien afholdes i Aarhus Domkirke d. 22. juni, hvor Tina Christiansen, organist ved Ansgar Kirke, Odense, spiller. Tina Christiansen er tidligere studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium.
Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.