GLOMUS Camp 2022 – GLOBAL Dance evening

Kom og dans med dansere fra campen, der vil lede publikum gennem både nordisk folkedans og afrikanske dans.

Dansk folkedans

Har du prøvet at danse dansk folkedans? Hvis ikke (og selvom du har), så har du chancen her. Det er mega sjovt, nemt at være med og du behøver ikke komme med en dansepartner. Bare kom som du er. Vi kommer til at danse kredsdanse, polka mm.

Nicolaj Wamberg på kontrabas, Lotte Kielberg på harmonika og Miriam Kielberg på violin vil guide os igennem dansene. De er alle tre erfarne dansere og musikere, som har rødder i den skandinaviske folkemusik, og de glæder sig til at dele deres musik og dans med dig.

Kort intermezzo

– med Lene Gregersen, der underviser på linjen “Rytmisk Musik og Bevægelse” (RMB) på Det Jyske Musikkonservatorium.

Tanzaniansk folkedans

Percussionist, vokalist, danser m.m. Kasheshi Makene, oprindeligt fra Tanzania, vil introducere dig til Mapigo saba/seven beats-dansen fra den vestlige del af landet. Det er en energigivende, rensende dans fra Waha-stammen. Den vil lette og oplyse dit sind, din sjæl og din krop gennem sang og dans.

Dansen udspringer af en berømt dans kaldet Ubhusambele. Mapigo saba er overkommelig for alle, man behøver ingen færdigheder i ”ngoma”, dvs. dans, musik eller andre former for kunst. Kom bare og lad os have det sjovt!

Glomus Camp 20022

Arrangementet er en del af GLOMUS Camp 2022 i Aarhus.

GLOMUS Camp 2022 er arrangeret af GLOMUS, Global Music Network, som er et ambitiøst netværk for proaktive musik- og kunstakademier fra hele verden. Det Jyske Musikkonservatorium er medstifter af netværket, som omfatter 25 partnerinstitutioner fra alle kontinenter. Det er første gang, GLOMUS Camp bliver afholdt i Skandinavien.

Se mere om GLOMUS Camp 2022 i Aarhus her.

Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.
Alle events