RAA TORSDAG – DJM@Salling Rooftop Aalborg

RAA TORSDAG er et samarbejde mellem Salling og Det Jyske Musikkonservatorium og skal give vækstlaget af upcoming musikere rammer og faciliteter til at udvikle sig. Med en koncert på Salling Rooftop får de unge musikere en god erfaring med at stå over for et stort, blandet publikum på en professionel scene.

Alle musikerne er nøje udvalgt efter et open call blandt de studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Publikum kommer til at opleve nogle af de mest lovende musikere fra den næste generation – og en stor musikalsk spændvidde blandt de studerende.

Torsdag d. 31. august er der laptop, synthesizer og elektronisk musik på programmet, men hele tiden med sangen i centrum. Plus en solo-optræden med en 80’er-inspireret sanger og guitarist.

Program

15.00: Ephamera
Ephamera udgav sin første single i maj måned. Bandet har sangerinden Nadja Bjerre i front, som sammen med trommer og Elektronisk/Synth Bas skaber et rumligt, synthesizer-baseret univers.

15.50: Anton Torin solo
Med inspiration fra 80’ernes pop/rock og en glad udstråling inviterer sanger og guitarist Anton Torin på en musikalsk rejse fyldt med kærlighed og en ung mands tanker, følelser og historier, som mange kan spejle sig i.

16.40: SZOA
Elektronisk pop-duo, der med sang og elektronika reflekterer over identitet og over en verden, hvor teknologien leder vejen. Duoens ‘human machine’-koncept inviterer publikum ind i et mørkt, elektronisk univers.

Der er også RAA TORSDAG på Salling Rooftop i Aarhus, samtidig med arrangementet i Aalborg. Se mere her.

 

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events