DJM @ Aarhus Festuge

Traditionen tro spiller en række studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium på festugens åbne scene i Mølleparken. Der er fire eftermiddagskoncerter og tre aftenkoncerter den første søndag i festugen og tre eftermiddagskoncerter den sidste søndag i festugen.

Program 4/9

13.00-13.30: David Miilman Group
David Miilmann Group spiller frisk og livsbekræftende jazzmusik, hvor bluesinspireret slideguitar blandes med jazz, rock og brasiliansk musik. Her er både intim duoguitar og fuldt band med fart over feltet i et farverigt fællesskab, der samtidig rummer facetter af melankoli og eftertænksomhed.

14.00-14.30: Attika
Folkemusik fra et sted, der aldrig har eksisteret! ATIKA er en progressiv folkemusikkvartet med en højst utraditionel besætning med skiftende saxofoner og lut-instrumenter, alskens slagtøjsinstrumenter og en cello. Musikken har elementer af både barok, nordisk folkemusik, flamenco, arabisk musik og jazzede improvisationer.

15.00-15.30: Veltri-Zaychenko Duo – AFLYST
En jazz- og verdensmusikduo med guitar og kontrabas og et helt originalt repertoire, skrevet i fællesskab. De to musikeres forskellige baggrunde og erfaringer resulterer i en musik påvirket af både jazztraditionen, nutidig kompositionsmusik, folkemusik og sange fra Balkan.

 

Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.
Alle events