Debutkoncert – Tanja Schlander, sang

Med denne koncert afslutter Tanja Schlander sine studier i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium, konservatoriets højeste niveau.

VILDNING: IMPRO – NOISE – SANG

– en tre akters musikalsk eksploration af både krop og ånd

Velkommen til en sanselig og spirituel verden!

Tanja Schlander, der er Reikimester og Clairvoyant, har baggrund i lydkunst fra Det Jyske Kunstakademi (2006) og afslutter nu solistuddannelsen som vokalist ved Det Jyske Musikkonservatorium. Det er således ikke en helt normal koncert, vi åbner dørene op for.

Schlander præsenterer en klart defineret tre akters oplevelse:

IMPRO
Publikums sjælsessens aflæses og synges direkte fra scenekanten. Det lyder vildt og kaotisk, men er helt ordnet og meget simpelt. Det er spirituelt.

Ved indgangen tegner publikum et par krusseduller på nogle blanke spillekort. Og som Mozart, Cage og Eno brugte iching og kort til at komponere med, lader ensemblet også krussedullerne ordne kompositionen af koncertens første del. Fra scenen synges hver enkelt krussedulles iboende energi. Vrede, sorg, melankoli, glæde, nysgerrighed eller hellig fred.

NOISE
Ned i kroppen. Sansninger. Seksualitet. Modtagelighed. Moderskab. Men også Regression. Tilblivelse og Transformation.

Jo, det er rigtigt. Videnskaben har bevist, at kvinder har et ekstra sansende element i kroppen. Et hulrum, som vibrerer ved tydelige bas-toner. F.eks. sunget af Barry White. Det er selvfølgelig livmoderen, der er tale om her.

Schlanders gamle værk KUSSEN (2009), et vaginalt phonogram, har omdrejningspunkt netop i dette intime rum. Med en kondensatormikrofon lagt op i skeden optager hun vores fælles urlyd. Et sonisk billede på mørke, varme og elastisk omklamring. Vi oplever derfor sangen opfanget fra under diafragma.

SANG
Her undersøges en fast sang i flydende form. Den er smuldret og blevet opløst. Som en sang, sat ned i tempo, fastfrosset og kikket på i et mikroskop. Sangens melodi er splittet til atomer, der smages på toner enkeltvis. Den vante rytme er brudt ganske op. Riffs og fraseringer sat på freeze og dykket ned i.

Hver musiker har samme udgangs punkt; Deres ynglingsnummer. Måske helt uigenkendelig. For det er ren kærlighed til musikken, den skal nydes, dvæles ved, vendes og drejes og langsomt indtages.

Medvirkende

Tanja Schlander, sang
Peter Tinning, guitar
Henriette Groth, bratsch og klarinet
Stefanie Wisting, electronics

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events