Debutkoncert – Monika Szpyrka, komposition

Sustainable Music

Med denne koncert afslutter komponisten Monika Szpyrka sine studier i solistklassen, konservatoriets højeste niveau.

Hun præsenterer en koncert med bæredygtig musik, som har til formål at pege på de mulige følger, som den globale klimakrise kan få for musiklivet.

Publikum vil opleve et hypotetisk blackout på scenen, som medfører en ny situation, hvor alle alment tilgængelige varer og produkter bliver utilgængelige. Koncerten er klimaneutral, instrumenter og udstyr er lavet klimaneutralt eller af genbrugsmaterialer, og lyset i salen kører på solenergi.

Gennem dette dystopiske tankeeksperiment kommer Monika Szpyrka med et bud på en omformulering af koncerters, instrumenters og kunstneres roller. Men koncerten er ikke kun en advarsel om mulige konsekvenser af global opvarmning, den er også et bud på, hvordan man rent faktisk kan afværge klimakrisen ved at reducere emission og stadig skabe kvalitetsfuld musik.

Program

Koncerten udgøres af ét sammenhængende værk i 4 dele:
sustainable music: blindfold*
sustainable music: identity*
sustainable music: togetherness*
sustainable music: attempt 1**

*uropførelse
**dansk førsteopførelse

Varighed: Ca. en time

Medvirkende

NJYD Quartet
Marie Sønderskov — fløjte
Anja Nedremo — saxofon
Jonas Thygesen — slagtøj
Mikkel Egelund Nielsen — guitar

Generously supported by Working Grant from Koda Kultur

Alle events