Debutkoncert – Liisa Veiderma, klaver
Kan to modpoler mødes og finde enighed?
Jazzmusikken og den klassiske musik ses ofte som hinandens modpoler. Den ene er fri og improviseret, den anden planlagt og struktureret. Men kan det lade sig gøre at finde en kobling mellem de to, hvis man kigger på musikhistorien?
Det kan det!
Til koncertrækken ‘Den Blå Tråd i Den Klassiske Musik’ har Ensemble Pluma og pianist Liisa Veiderma omhyggeligt udvalgt klassiske værker, der er stærkt inspireret af jazzmusik.
Musikken spænder over næsten et århundrede, og komponisterne kommer fra vidt forskellige lande og kontinenter.
Ved koncerten kan man opleve stykker fra det mere klassiske katalog såsom Ravels Klaverkoncert i G-dur og Gershwins ‘Rhapsody in Blue’, til ny og mere jazz’et musik af Kapustin – samt ny musik af Magnus Plejdrup.
Koncerten i Aarhus er samtidig debutkoncert for solisten Liisa Veiderma, der med denne koncert afslutter sine studier i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium.
Program
Nikolaj Kapustin – Udvalg fra ’24 jazzpræludier’ op. 53
Magnus Plejdrup – Bund
Ravel – Klaverkoncert i G-dur
Gershwin – ‘Rhapsody in Blue’
Medvirkende:
Liisa Veiderma, solist, klaver
Magnus Plejdrup, dirigent
Lloyd Griffin, trompet
Frederik Sakham, kontrabas
Ensemble Pluma, orkester
Datoer:
17/8 Koncertkirken, København kl. 19.30
21/8 Debutkoncert, Symfonisk sal, Musikhuset Aarhus, kl. 15.00
Med støtte fra A. P. Møller-, Louis Hansen-, William Demant-, Knud Højgaard-, Wilhelm Hansen- og Dansk Tennis fondene samt Det Jyske Musikkonservatorium, Dansk Kapelmesterforening og Aarhus og København Kommune.
Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.