Åben Cello Masterclass
Fransk-belgiske Camille Thomas er en af de internationalt førende unge cellosolister i dag. Hun opfører Dvoraks berømte cellokoncert sammen med Aarhus Symfoniorkester i Symfonisk Sal d. 5. maj.
På Det Jyske Musikkonservatorium har vi været så heldige at få hende overtalt til at give en kort masterclass for konservatoriets cellister ved samme lejlighed.
Masterclassen afholdes onsdag d. 4. maj fra kl. 14 til 16 i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus, med Søren Rastogi ved flyglet.
Alle interesserede er meget velkomne til at over være masterclassen.
Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.