Børn spiller klassisk

Børn Spiller Klassisk er en klassisk musikbegivenhed for børn under 15 år. De unge musikere får mulighed for at spille i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus den 3. december mellem 10 og 12. 

Børn Spiller Klassisk er en musikalsk festdag og skal være med til at give de deltagende børn og unge en oplevelse af fællesskab, noget at spille hen imod, og et netværk med andre børn der også er ambitiøse med deres musik.    

Der vil være mulighed for at få mundtlige tilbagemeldinger fra de to dommere Andreas Nielsen og Sonja Honkamaa, begge konservatoriestuderende, efter koncerten. 

Der er mulighed for at overvære arrangementet for alle. 

Børn Spiller Klassisk er et samarbejde i mellem Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Musikskole.

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events