Solistkoncert – Tine Fris, korledelse: Sommerkoncert med Lyt

Lyt – sange der kan mærkes

Ensemblet Lyt er et rytmisk a cappella-kor, hvis repertoire præges af bløde samklange, smukke melodier og stærke tekster fra danske og skandinaviske sangskrivere.

Sangene skal, som korets navn slår fast, netop lyttes til og mærkes, mens de sniger sig ind i øregangen og finder vej helt ind i hjertekulen.

Det aarhusianske kor har bl.a. optrådt som backing for Tina Dickow, Thomas Buttenschön, Kajsa Vala og In Lonely Majesty og har turneret i Danmark og Tyskland.

Læs mere på www.koretlyt.dk.

Koncerten afholdes som semesterkoncert i forbindelse med dirigenten Tine Fris’ soliststudie på Det Jyske Konservatorium. Der er gratis entré.

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events