SDS Jam og Café – alt kan ske!
Skal du med til årets SDS-café på godsbanen?
RMB-linjen (Rytmisk Musik og Bevægelse) fra konservatoriet i Aarhus hoster en festlig og hyggelig aften med dans, trommer, sang, lege, indslag og meget mere.
(SDS er et fag på uddannelsen, og bogstaverne står for: Sang, dans og spil!)
ALLE er velkomne, det er helt GRATIS, og man kan bare komme og smutte når man kan og vil.
Aftenen byder på en blanding af indslag fra RMB-studerende m.fl. og en masse fælles sang, dans, trommejam osv.✨
Baren vil være åben med billige øl og måske gløgg!
Så uanset om du har lyst til at overvære eller være med, drikke øl eller vand, så er der plads til dig!
Program
– Kl. 20:00 – Dørene åbner i A huset ved Institut for X
– Kl. 20:30 – RMB-holdet åbner ballet med sygt fedt indslag … omg!
– Derefter løbende indslag fra bl.a. RMB og MGK – Hvis man har lyst til at vise noget frem, bliver det taget imod med kyshånd og trommestikker. Alle indslag er maks velkomne!
– Jam – Alt Kan Ske!
– Dørene lukker, når jammen slukker
Tag din ven, mor, flirt, nabo eller roomie under armen og vær med til en hyggelig decemberaften
Vi ses!
Kærlig hilsen årets værter (RMB første årgang⚡️)
Frederik, Birk, Stine, Thit, Lærke, Bertram og Maiken
Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.