Orkesterkoncert
Koncerten byder på musik skrevet efter 1923 som også griber langt tilbage i tiden og ikke altid lyder “ny”. Bevægelse – både fysisk og i tid – kan dermed ses som et overordnet tema for koncerten; fra begravelsesmarchen hos Sallinen over den medrivende rytmik hos Stravinskij til det dansende hos Adès og Márquez – for ikke at tale om værket af svenske Malin Bång, hvor vi hører en fantasifuld vandring gennem Göteborg, med travle gågader, sporvogne og havnefærger.
Denne koncert er kulminationen på konservatoriets store orkesterprojekt 2022. En stor gruppe studerende fra konservatoriets klassiske afdeling har i løbet af nogle intense prøvedage indstuderet al musikken.
Program
Aulis Sallinen (1935*): Some Aspects of Peltoniemi Hintrik’s Funeral March
Igor Stravinskij (1882-1971): Blæseroktet
Thomas Adès (1971*): Three Studies from Couperin
Malin Bång (1974*): avgår, pågår
Arturo Márquez (1950*): Danzón No. 2
Dirigenter: Søren K. Hansen / Mathias Skaarup Sørensen
Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.