Maline x Music City Aarhus 2022
Del af Music City Aarhus 2022
‘Maline’ er et artpop-projekt hvor inderlige, relaterbare tekster om et liv med og uden kærlighed balanceres på organiske beats og et omfavnende synth-univers. Med referencer til Susanne Sundfør og Lowly rummer Malines katalog alt fra dybtfølte ballader til episke kompositioner.
Den stærke vokal og ordene er i fokus i de dansksprogede sange. Sange der omhandler længslen efter at blive elsket og passet på, holdt om og rørt ved, og frygten for at blive forladt. Sangskriver Maline sætter ord på sine følelser og formidler dem med en særlig nerve i et limbo mellem styrke og skrøbelighed.
Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.