Julekoncert med Kindakvartetten
Kindakvartetten inviterer til julekoncert med et bredt og underholdende repertoire, så alle kan komme i den helt rette julestemning med messingmusik og samvær!
Kindakvartetten er en messingkvartet med rod i den jyske muld. Kvartetten består af trompetisterne Holger Sandegaard Johansen & Simon Gjedsted samt basunisterne Marius Victor Thuesen & Lucas Nørgaard Johansen.
De fire drenge dannede “Kindakvartetten” under deres tid på MGK-Ø, hvor de fandt en fælles interesse for at udforske og udfordre mediet messingkvartet. Dette har medført, at kvartetten spiller en bred vifte af genrer, fra koraler af Anton Bruckner over kontemporær musik til popsange – og selvfølgelig kan publikum se frem til en masse dejlig julemusik ved koncerten.
Holger, Simon, Lucas og Marius er i dag alle sammen konservatoriestuderende på henholdsvis DKDM i København og DJM i Aarhus.
Vi håber, at se så mange af jer som muligt!
Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.