Festkoncert for Erik Kaltoft

Koncerten er gratis men kræver billet – book den her: https://billet.musikhuset.dk/da/specialoffer/qmj24t422vscc

Aarhus-pianisten Erik Kaltoft har mange musikalske venner. Han er en nøgleskikkelse i dansk musik – still going så strong, at han er kendt i hele Danmark, både inden for sang og opera og for ny kompositionsmusik. Han har uropført i nærheden af 250 værker af danske komponister, mange af dem er skrevet til og tilegnet ham, ligesom han kan høres på henved 50 CD-indspilninger.

80-års fødselsdagen fejres af Århus Sinfonietta, som Erik Kaltoft var med til at grundlægge i 1990 og hvis kunstneriske leder han var i 15 år – i dag er han æresmedlem.

Koncerten dirigeres af Søren K. Hansen og består af Aarhus-komponisten Svend Nielsens Carillons for sinfonietta fra 1995

I tilknytning til koncerten releases en CD med sange og klavermusik af Svend Nielsens på pladeselskabet Danacord med Signe Asmussen og Erik Kaltoft.

Koncerten er et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium, Århus Sinfonietta, Aarhus Unge Tonekunstnere AUT og Arbejdsgruppe Gunnar Berg.

Samme aften kl. 19.30 er der ligeledes i Lille Sal festkoncert med Erik Kaltoft og to af hans faste musikervenner gennem mange år, violinisten Signe Madsen og sopranen Signe Asmussen.

Alle events