DJM X SUPER X MELLEMFOLK

Velkommen til en 1-dags festival, hvor SUPER, Café Mellemfolk og Det Jyske Musikkonservatorium sammen løfter taget af konservatoriet og plukker de studerendes hjerner for, hvad der foregår på samtidens musikscene.

To studieretninger samarbejder på tværs og skaber musik, der favner alt fra London-beatjazz, research wave, pop, improvisation- og kompositionsmusik. Oplev et levende og mangfoldigt musikliv, grænseløst og rigt.

1-dags festivalen er resultatet af intensivt eget-arbejde af de studerende fra konservatoriets linjer for Sangskrivning og for Rytmisk Musik. Det færdige resultat udgøres af otte individuelle bud på fremtidens musik og kunst, alt sammen præsenteret på de to scener SUPER og Café Mellemfolk i Mejlgade onsdag den 2. november kl. 15-21.

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events