Debutkoncert – Lu Song, sopran
Sopranen Lu Song afslutter sine studier i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium med denne koncert. Solistklassen er det højeste niveau ved konservatoriet.
Lu Song vandt 1. prisen ved den 39. Bellini Vocal Competition I Italien. Hun har også vundet en ”Opera performance award” ved den første China Opera Festival. Sammen med andre kolleger har hun været med til at skabe operaen “Goddess”, som blev støttet af den nationale kinesiske kunstfond. Udover Goddess har hun sunget i den kinesiske opera “The Song of Youth”, i Mozarts Figaros bryllup m.fl.
Lu Song har studeret hos adjungeret professor Bodil Øland samt hos Signe Asmussen og Maren Marie Tange ved Det Jyske Musikkonservatorium.
Program
Sange af bl.a. Richard Strauss, operaarier af bl.a. Verdi, Donizetti, Bellini og Rossini samt kinesiske sange.
Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.