Debutkoncert – Jonas Dannerbugt, guitar

Rytmisk guitarist Jonas Dannerbugt afslutter sine studier ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg med denne debutkoncert.

Jonas fortæller selv om koncerten:
Så er det blevet tid til at godt og vel otte års studier på Det Jyske Musikkonservatorium skal tilendebringes i form af min debutkoncert. Det forgår i Rytmisk sal, på -3 sal i Musikkens hus, og jeg ville blive umådeligt glad hvis du ville komme og lytte.

Aftenen starter ud med mine helt egne moderne jazz kompositioner, og man kan forvente at det bliver både grimt, pænt, hurtigt og langsomt.
Trommer: Carsten Landors
Bas: Simon Turp

Efterfulgt af mit fusionsjazzorkester Metroscope, hvor der bliver rig mulighed for at prøve at tælle skæve taktarter.
Trommer: Mikkel Noe
Bas: Mads Dalum
Keys: Andreas Bergholt

Jeg glæder mig til at dele musikken med jer og til at sætte et endegyldigt punktum på min skønne, turbulente og lærerige studietid.

Følg koncerten på Facebook.

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events