Debutkoncert – Andreas Lassen Nielsen, guitar
Andreas Lassen Nielsen afslutter sine studier i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium med denne koncert. Solistklassen er det højeste niveau ved konservatoriet.
Solist og kammermusiker
Velkommen til koncert med en ung guitarist, som er aktiv på den danske scene som både solist og kammermusiker.
Andreas Lassen Nielsen har spillet på flere prominente scener i Danmark, blandt andet på Aalborg og Herning operafestivaler samt i Aarhus og Haderslev Musikforeninger.
Ud over at være en erfaren solomusiker, der sidste år var i finalen ved Aalborg internationale guitarfestivals konkurrence, så spiller Andreas også meget med andre musikere. Særligt har han et godt samarbejde med cellisten Malthe Volfing Højager, der sammen med Andreas selv udgør ”Duo Sustain”. Malthe debuterede fra solistklassen sidste år og medvirke også ved denne koncert.
Guitar og opera
Andreas bruger også meget tid på at spille sammen med operasangere og har i dette efterår turneret med tre sangere for egnsteatret Operaen i Midten og med Levende Musik i Skolen for tredje år i streg. Andreas var også med til Operaen i Midtens forestilling ”Deep Forest Opera Night”, der spillede 8 udsolgte forestillinger i august.
Andreas Lassen Nielsen har spillet guitar siden han var 9 år. På musikskole og talentlinje i Roskilde, på MGK i Køge , på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og på Conservatorio Superior de Musica i Sevilla.
Program
Andreas Nielsen siger selv om aftenens program: “I skal høre klassisk guitarmusik, primært fra Spanien, men med afstikkere. Den musik I skal høre, er ikke valgt med et bestemt tema i sinde. Det er musik jeg har samlet op i løbet af årene, og som betyder meget for mig.”
Dusan Bogdanovich (1955-): Sonate 4 satser 1+2
Federico Moreno Torroba (1891-1982): Nocturno
Fernando Sor (1778 1839 ): Fantaisie et Variations Brillantes
Francesco da Milano (1497-1543): Ricercare 16 og Fantasi 38
Malthe Volfing Højager og Andreas Lassen Nielsen: Simple Pieces nr. 8
Nuccui D’Angelo (1955-): Due Canzoni Lidie
Radamés Gnattali (1906-1988): Sonate for Cello og Guitar
Joaquin Rodrigo (1901-1999): Invocación y Danza
Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.