Danish Youth Jazz Orchestra Plays Thad Jones

I efteråret 2023 spiller ungdomsbigbandet Danish Youth Jazz Orchestra tre koncerter under titlen “Danish Youth Jazz Orchestra Plays Thad Jones”. Her hylder orkestret en af jazzhistoriens største ikoner, som ville være fyldt 100 år i år.

Ved koncerterne kommer publikum til at opleve den fantastiske musik og det unikke lydunivers, som kun Thad Jones’ kompositioner kan skabe.

Thad Jones

Thad Jones landede i København i 1977, hvor han indtog posten som chefdirigent for DR Big Band, og i de efterfølgende år bidrog han til en markant udvikling af dansk jazz. Med i bagagen havde han et væld af ikoniske samarbejder, hvoraf det mest kendte nok er The Thad Jones/Mel Lewis Orchestra, et stilsættende orkester, der i dag er kendt som The Vanguard Jazz Orchestra. Thad Jones’ betydning for særligt amerikansk og dansk jazz har været monumental.

Danish Youth Jazz Orchestra

Danish Youth Jazz Orchestra er et elite ungdomsbigband, som består af regionens spirende talenter på vej frem i det danske jazzmiljø. Orkestret fungerer både som et fast bigband og som talentudviklingsbase i Region Midtjylland. Danish Youth Jazz Orchestra giver plads til det vilde, skæve og eksperimenterende – men med rod i det traditionelle.

Hør orkesteret her: https://www.youtube.com/watch?v=-r8nQdND42I

Aarhus Musikskole og MGK, Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Jazz Orchestra har i samarbejde etableret Danish Youth Jazz Orchestra som talentudviklingsbase for unge jazzmusikere i Region Midtljylland. Orkesteret har til formål, på tværs af kommunegrænserne i regionen, at skabe en større interesse for jazzmusikken blandt unge og videreudvikle de jazz-talenter, som i forvejen er interesseret i bigbandmusikken. Orkestret giver unge jazzmusikere en enestående mulighed for at prøve kræfter med bigbandmusik på elite-niveau.

Orkesteret ledes og dirigeres af John Riddell (f. 1995), trommeslager, komponist, arrangør og dirigent og en af det mest efterspurgte unge trommeslagere i Danmark. Riddell har, trods sin unge alder, allerede sat sit spor på den danske jazzscene og har spillet med et hav af danske og internationale solister.

Danish Youth Jazz Orchestra modtager støtte fra Region Midtjylland, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Musikskole, og er et af de fire tiltag under det regionale udviklingsprojekt Jazzfabrikken.

Ud over koncerten i Aarhus bliver koncerten spillet på Den Kreative Skole i Silkeborg d. 29. november og på Mellerup Efterskole d. 4. december.

Foto: Mathias Bak Larsen

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events