Unge spiller klassisk

Finale i musikkonkurrencen Unge spiller Klassisk 2021.
Op mod 100 unge har ved to indledende runder i Holstebro og Horsens spillet for kompetente dommere, og 16 solister og ensembler er udpeget til finalen her søndag den 5. december.
Foran tre dommere dyster finalisterne om store præmier stillet til rådighed af Sydbank og DMF, Dansk Musikerforbund.
Dommerne ved konkurrencen er selv unge musikere, de er alle tre studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium.
Kom og nyd morgendagens stjerner.
Arr. Aarhus Musikskole og Det Jyske Musikkonservatorium
Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.