Solistkoncert – Sarah Owens, trompet

Trompetisten Sarah Owens studerer i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium. Solistklassen er det højeste niveau ved konservatoriet.

Med denne koncert udforsker Sarah temaet “Skønhed” – hvad det betyder og hvordan det lyder. Som trompetist har hun opdaget, at ved at synge gennem sit instrument kan hun udtrykke en skønhed af stor dybde.

Under overskriften “What is beauty? A trumpet concert exploration” byder programmet på forskellig kammermusik, sange og trompetstykker af bl.a. Händel,  Tomasi, Vivaldi og John Hartmann. Eksempelvis har Sarah sammensat en baroksuite af tre langsomme satser af tre forskellige barokkomponister. Hun spiller også en Trompetkoncert af Oscar Böhme fra begyndelsen af det 20. århundrede.

Medvirkende:
Maria Eshpai, klaver
Lise Robenhagen Hjørne, sopran
Tobias Dahl, orgel
Otso Kasperi Mielonen, bas/gambe

Alle events