Solistkoncert – Olga Witte, rytmisk komposition

Olga Wittes musik ligger i et spændingsfelt mellem avantgardistisk jazz og moderne kompositionsmusik. Olga har en baggrund som musiketnolog, jazzpianist og kirkeorganist, og hun har de sidste 15 år studeret balinesisk gamelan.
I denne suite har Olga valgt at arbejde med forskellige principper netop fra denne musikform, om end det er hendes baggrund indenfor jazzen, der fremtræder tydeligst i suiten. Musikken er skrevet til improvisationsmusikere, som instruktioner af forskellig præcisionsgrad.
Musikken fortolkes af basunisterne Jens Bang og Jens Balder og af Olga Witte. De kender alle tre hinanden og er vant til at spille sammen indenfor netop den avantgardistiske jazz.
Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.