RMB Koncertshow 2021

RMB uddannelsen slutter traditionen tro den årlige turné af med et brag af et musikalsk og tværæstetisk show i Rytmisk Sal.
Det nykomponerede koncertshow, sat sammen af de studerende selv til denne særlige uge, har lige op til koncerten været på fire dages turné til efterskoler, højskoler o.lign.
Årets tema er: Cirkler! Musikalske cirkler, sociale cirkler, tidsmæssige cyklusser og ringe i vand, i dans, i leg – musik, dans, trommer, sang og performance med associationer til cirklen.
Her er et lille glimt fra koncertshowet 2020:
Kom og læn dig tilbage i de røde sæder og tag venner og familie med.
Showet beriger alle aldre.
Showet spiller også kl. 13.00.
Rabatpris for grupper på 10 personer eller mere – kontakt Lena Gregersen på [email protected]
RMB står for: Rytmisk Musik og Bevægelse og er en musikpædagogisk bacheloruddannelse med særligt fokus på rytmik, dans og sang.
Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.