Beethoven og barok

Den årlige OPUS klaverfestival er pga. covid-19 afløst af en mini-festival.

Ved denne talentkoncert varmes der op til  klaverfestivalen “Beethoven og barok” senere på ugen, med nogle af de dygtigste klavertalenter i regionen, måske i hele landet. Børn og unge fra 8 til 19 år fra Aarhus Musikskole, Aalborg Kulturskole, Gradus Junior College samt privatelever spiller værker af Beethoven og en række andre komponister.

Se detaljeret program.

Klaverfestivalen “Beethoven og barok” afløser den årlige OPUS klaverfestival ved Det Jyske Musikkonservatorium, hvor konservatoriets egne studerende spiller sammen med studerende fra Tjajkovskij-konservatoriet i Moskva. I år må vi undvære gæsterne fra Moska. Til gengæld er der besøg af nogle af de bedste klaverstuderende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og der bygges således bro mellem klavermiljøerne i Aarhus og København.

Årets tema er: Beethoven og barok. En lang række af Beethovens værker for soloklaver samt enkelte kammermusikværker bliver sat over for værker af Bach, Scarlatti m.fl.

Festivalen afholdes i Lille Sal, Musikhuset Aarhus, torsdag og fredag d. 8. og 9. oktober kl. 19.30 samt lørdag og søndag d. 10. og 11. oktober kl. 15.00.

 

Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.
Alle events