ONLINE: Solistkoncert – Malthe Volfing Højager, cello

Link til Facebook-streaming her.

Program

Mark Summer: Julie – O (1988)
Lucio Amanti: Jazz Suite: Prelude – Allemande – Courante – Sarabande “Portrait of Resi” – Groove I / II – Finale: Latin “moto perpetuo”
Malthe Volfing Højager

Johannes Brahms: Dobbeltkoncert for violin og cello i a-mol, opus 102: Allegro – Andante – Vivace non troppo
Malthe Volfing Højager (cello), Aoi Tomioka (violin) og Aya Tominaga (klaver/orkester)

Om Malthe Volfing Højager

Malthe Volfing Højager er ved at færdiggøre sin solist-uddannelse som cellist på Det Jyske Musikkonservatorium hos professor Henrik Brendstrup. Han har modtaget flere legater, deriblandt Ejna Hansens Legat på 50.000 kr. samt 25.000 kr. fra overlæge Finn Jensen og hustru Kirsten Finn Jensen Fonden. Desuden har han netop fået tildelt talentprisen fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens legat.

Udover at være cellist er Malthe også komponist. Her eksperimenterer han med den traditionelle klassiske koncertform ved at skrive musik, der bryder grænserne mellem musik og teater. Malthe har deltaget i internationale masterclasses i blandt andet Norge og USA, med særligt fokus på moderne klassisk musik, hvor han også har fået sine egne værker opført.

Malthe ønsker at gøre karriere som udøvende solist og kammermusiker. Her vil han have særligt fokus på formidling af nyskrevet klassisk musik, hvor han ønsker at skabe forståelse og interesse hos et bredt publikum på en måde, som ikke går på kompromis med det kunstneriske udtryk.

Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.
Alle events