Millenial songs – stripped down

Perioden 1989-2020 byder på en eksplosion af nye genrer og udtryk inden for populærmusikken. Ved denne koncert er hele produktionen skrællet af, intet band, ingen sampler eller computer, kun sang og klaver.
Både rytmiske og klassiske sangstuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium fortolker kendte og mindre kendte sange fra perioden ved at skære ind til benet i tidens sangkatalog og fremføre tidens sange med kun én sanger og én pianist.
Koncerten er en del af Folkeuniversitetets Århundredets Festival d. 28.2.-8.3.
Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.