Masterclass med Eero Heinonen, klaver

Eero Heinonen regnes for én af Skandinaviens fineste musikere. Han optræder jævnligt som både solist og kammermusiker i en lang række prestigefulde koncertsale som fx Skt. Petersburg Philharmonien, Casals hall i Tokyo, Berwaldhallen i Stockholm, Wigmore Hall i London og ved de store festivaler i Edinburgh, Luzerne, Krakow, Skt. Petersborg- og er naturligvis en skattet solist ved de mange festivaler i Finland.

Heinonen har et kæmperepertoire, med en forkærlighed for den store tysk/østrigske tradition, han har blandt andet opført alle Mozarts klaverkoncerter med Helsinki kammerorkester og Okku Kamu. Han har desuden været ansat som professor ved Sibelius Akademiet siden 1977. Ved masterclassen underviser Heinonen studerende fra konservatoriet og fra klaverskolen Gradus.

Selv er Eero Heinonen uddannet ved Turku Music institute og ved konservatoriet i Moskva hos den legendariske pianist Dmitri Bashkirov. Heinonens karriere tog fart, da han vandt Maj Lind konkurrencen 1966 og senere var blandt finalisterne ved den berømte Tjaikovskij Konkurrence i Moskva.

Masterclassen er åben for alle interesserede.
Masterclassen er arrangeret i samarbejde med Gradus Junior College.

Fredag kl. 10-15: lok. 118 – derefter lok. 222 indtil kl. 16.00.

Øvrige datoer:
Lørdag d. 28. september kl. 10.00-16.00
Søndag d. 29. september kl. 10.00-16.00

Alle events