Koncert med Ensemble Pluma

Bartok in Memoriam – orkestermusik af Bela Bartok.

Koncerten er gratis men kræver billet, som kan bookes her.

I 1940 flygtede en af Europas allerstørste komponister og musiketnologer, Bela Bartok, til USA. Hans anti-fascistiske holdninger stemte ikke overens med styret i hans moderland Ungarn, et land som ellers stod ham ufatteligt nært.

Emigrationen til USA blev starten på hans livs største nedtur. Han følte sig ikke hjemme og havde derfor vanskeligt ved at komponere, og hans kompositioner vakte ikke længere den samme begejstring, som de havde gjort i Europa.

Samtidig kæmpede Bartok med et skrantende helbred. Han døde i 1945 af Leukæmi. Ved hans bisættelse deltog kun 10 personer.

Berømmelsen i Europa overlevede imidlertid. 43 år efter Bartoks død, anmodede Ungarn om at få overleveret hans jordiske rester, og Bartok blev hyldet ved en stor statsbegravelse i 1988.

I 2020 er det 75 år siden Bartok døde. Det kalder på endnu en mindehyldest, og i den anledning fremfører det århusianske kammerorkester Ensemble Pluma nogle af Bartoks allerbedste og allermest kendte værker, herunder hans ’Koncert for Orkester’ og ’6 Rumænske Folkedanse’.

Dertil opføres også værket ’Musica Ricercata IX.: Bartok in Memoriam’ af landsmanden György Ligeti, i en ny transskription for orkester af Magnus Plejdrup; musik der begræder tabet af en kær kollega.

Koncerten er gratis, men der skal reserveres billet.

Medvirkende

Ensemble Pluma
Magnus Plejdrup, dirigent

Plejdrup og de fleste af musikerne i ensemblet er studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.
Alle events