Indvielseskoncert: Nyt 48-kanals højttalersystem

Ved koncerten bliver et helt nyt højttalersystem med i alt 48 højttalere taget i brug og prøvet af på DJM for første gang. Der venter publikum en totalt ny oplevelse af musik, lydkollage og lyddesign, som fuldstændig omslutter tilhøreren.
De 48 højttalere er placeret over, foran, bag og under samt rundt om lytteren i forskellige niveauer. Mens traditionel stereo- og surroundsound er retningsbestemt, dvs. vi hører hvor lyden (fx et pistolskud) kommer fra, så skabes der her et rumligt og ganske udefinérbart lydfelt. Man får oplevelsen af at stå i en halvkugle af lyd.
Musikken og lydcollagerne ved koncerten er skabt dels af studerende ved de skabende uddannelser på DJM (klassiske, rytmiske og elektroniske komponister), dels af studerende ved linien for Audio Design under kandidatuddannelsen Digital design ved Arts på Aarhus Universitet. Opbygningen af og arbejdet med det nye højttalersystem er et samarbejdsprojekt mellem DJM og AU, der har deltaget undervisere fra begge institutioner i forløbet.
Ved denne første koncert gælder det primært om at udfordre og afprøve systemet for at indhøste erfaring med, hvad det kan. På lidt længere sigt er der store perspektiver i systemet, både kunstneriske og tekniske. Læs mere her.
Der udstedes ikke billetter til denne koncert – kom i god tid.