GuitarRama feat. Micky Lee (SRB)
Denne GuitarRama-koncert bliver en ganske særlig oplevelse, da den featurer den serbiske guitarist Miroslav Mirosavljev aka Mickylee.
Han bor nu i Wien, Østrig, hvor han mange år har været aktiv på musikscenen og medvirker i førende bands som f.eks. Inspirational Corner.
Mickylee’s guitarspil og kompositioner er inspireret af både moderne jazz og serbisk folkemusik, og han har udgivet adskillige albums og samarbejdet med internationale topguitarister som Peter Bernstein, Jonathan Kreisberg og John Stowell. Sideløbende har han også komponeret for bl.a strygekvartetter og big band og vundet flere priser.
Repertoiret til koncerten vil være originalt materiale leveret af både Micky Lee og Kwella
Micky Lee bakkes op af Kwella på guitar og en rytmegruppe bestående af unge up-comming musikere fra miljøet omkring det Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg.
Der vil være gæsteoptræden af et par konservatoriets guitarstuderende.
Koncerten afholdes på Center for dansk Jazzhistorie i Aalborg, hvor der er entré på kr. 100,- (halv pris for medlemmer). Billetlink findes her .
Duoen Lee/Kwella spiller også i Aarhus, onsdag d. 12. november, på Erlings Jazz- og Ølbar kl. 20.
GuitarRama
GuitarRama er en koncertserie arrangeret af jazzguitarist og lektor ved DJM i Aalborg Jens Christian Kwella. Ved hver koncert præsenterer Kwella en ny gæst, som spiller sammen med Kwella og udvalgte studerende fra konservatoriet.
Læs mere:
https://www.mickylee.net/
kwella.dk