Fredagssalon med komponister og saxofonister

Tre komponister og fire saxofonister - alle studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium - fortæller om og spiller eksempler fra et unikt samarbejdsprojekt.
I løbet af ugen op til fredagssalonen på Kunsthal Aarhus har de alle mødtes om morgenen, saxofonisterne har demonstreret og spillet for komponisterne, og efterfølgende har komponisterne arbejdet på skitser og ideer, som løbende er afprøvet med musikerne.
Ved fredagssalonen fortæller komponisterne om hver deres skabende proces, og saxofonisterne byder ind med erfaringer og kommentarer og spiller skitser, værker eller andet, som er fremkommet i løbet af ugen. Fredagssalonen er således et kig ind i et skabende samarbejde, hvor musikerne er direkte med i skabelsen af ny musik.
Både komponisterne og saxonisterne har forskellige baggrund. De tre komponister har rod i henholdsvis den klassiske, den rytmiske og den elektroniske tradition, og de fire saxofonister fordeler sig over både bachelor-, kandidat- og solistniveau. De forskellige udgangspunkter giver en spændende diversitet med mulighed for stor gensidig inspiration og erfaringsudveksling.
Alle er velkomne til denne uformelle præsentation af samarbejdsprojektet.
Medvirkende
Saxofonister:
Mario Romero Madrid
Joaquin Durán
Laura Johanson
Yuhuan Zhou
Komponister:
Jacob Ridderberg (klassisk)
Olga Witte (rytmisk)
Tobias Sejersdahl (elektronisk)